FAQs
-
Som fødselshjælper støtter jeg dig – mentalt, følelsesmæssigt og kropsligt – gennem graviditet, fødsel og den første tid som forælder. Uanset om vi mødes i et fødselsforløb eller til en enkelt behandling, skaber jeg et trygt rum, som er centreret omkring dig. Mit fokus er at støtte dig til at finde tryghed, styrke og ro i rejsen til forælderskabet.
Jeg tilbyder fødselsforberedelse, blessing ceremonier, fødselsstøtte, yogaforløb, efterfødselssamtaler, kropsbehandlinger med rebozo og akupressur.
-
Alle sessioner foregår ved hjemmebesøg hos dig i dine trygge rammer.
Jeg cykler på besøg hos klienter i København (kbh v, kbh n, kbh nv, kbh sv og islands brygge og amagerbro), udenfor denne zone cykler jeg på besøg mod et ekstra tillæg for tid og transport.
Bor du udenfor min arbejdszone, tilbyder jeg også onlinesessioner.
-
Jeg støtter alle familieformer og vil med glæde hjælpe dig, som er gravid, og din evt. partner(e).
Min tilgang er normkritisk og inkluderende. Jeg arbejder bevidst for, at alle kan få respektfuld og tryg støtte gennem deres fødsels- og forældrerejse.
Uanset din baggrund, kønsidentitet, seksualitet eller familiekonstellation er du velkommen hos mig.
-
Jeg skaber et trygt, omsorgsfuldt og fordomsfrit rum med plads til hele dig, dine behov og ønsker gennem graviditet, fødsel og efterfødsel.
Min tilgang bygger på kropslig selvbestemmelse og reproduktiv retfærdighed. Jeg har erfaring med at støtte mennesker med forskellige baggrunde, kroppe, identiteter og familieformer. Uanset om du skal føde alene, med en partner eller med flere medforældre, tager jeg udgangspunkt i dig, dine behov og din situation.
Jeg er ikke her for at fortælle dig, hvordan du skal føde, men for at støtte dig i at mærke dig selv, finde dine egne svar og træffe de beslutninger, der føles rigtige for dig.
Under mine egne graviditeter og fødsler oplevede jeg selv, hvor stor en forskel nærvær, tryghed og omsorg fra en fødselshjælper kan gøre. Den erfaring bærer jeg med mig i mit arbejde, hvor jeg ønsker at give den samme omsorg videre med respekt for, at hver krop, hver familie og hver fødsel er forskellig.
Du kan læse mere om andres oplevelser med mig under Anbefalinger.
-
Jeg laver personlig og tryg fødselsforberedelse for dig og evt. partner/anden støtte, som kan tilrettelægges efter dine/jeres behov.
I et fødselsforberedende forløb bliver du forberedt på den fysiske del af fødslen såvel som den mentale og følelsesmæssige del. Du får viden om blandt andet fødsler, partnerstøtte, smertellindring og praktiske redskaber, så du kan gå fødslen i møde med ro og styrke.
Vi har god tid til at dykke ned i de emner, som fylder hos dig og arbejde med de tanker og spørgsmål, der løbende dukker op.
-
Ja, du kan sagtens få støtte online. Jeg tilbyder fx. fødselsforberedelse som et online forløb/enkeltsessioener.
-
Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt jeg kan støtte dig. Jeg vil meget gerne besvare dine spørgsmål og se nærmere på om jeg kan imødekomme dine ønsker. det er muligt at sammensætte et forløb/forberedelse helt efter dine behov.
Jeg tilbyder også en gratis uforpligtende telefonsamtale (15 min.). Ønsker du et fødselsforløb, mødes vi altid fysisk til et uforpligtende møde, så vi begge kan mærke om kemien passer.
-
Rebozomassage er en traditionel mexicansk massageteknik. Jeg bruger rebozoen (et stort tørklæde) til at massere din krop. Din krop vugges, strækkes og rystes med blide rysteteknikker.
Under graviditeten er rebozomassage en fantastisk metode til afspænde muskulaturen omkring psoas, bækken og livmoder og dermed forberede kroppen til fødslen og støtte baby til at finde optimal position. I slutningen af graviditeten bruges rebozoen til at modne kroppen til fødsel og hjælpe baby med at finde plads dybt i bækkenet.
Sidst, men ikke mindst kan rebozoen løsne spændinger og lindre smerter. Massagen er dybt beroligende for dit nervesystem og kan styrke din kropsbevidsthed.
-
Ved en akupressurbehandling får du en dybt beroligende fodmassage med tryk på bestemte meridianpunkter (energipunkter) på og under din fod.
Massage og stimulering af disse punkter løsner op for blokeringer, stagneret energi og spændinger. Akupressurbehandlingen skaber balance i krop og sind.
I graviditeten kan akupressur være gavnligt for at forbedre blodcirkulationen, afspænde muskler, organer og lindre gener som kvalme og uro. Sidst i graviditeten tilbyder jeg fødselsmodnende akupressur. Her modtager du fodmassage med fokus på punkter, som støtter modningen af kroppen op til fødsel.
Behandlingen med akupressur er beroligende og nydelsesfuld. Den fremmer dit flow af oxytocin og kan hjælpe dig til slappe af og finde ro.
-
Mine behandlinger og sessioner foregår hjemme hos dig i dine trygge rammer.
Min erfaring er, at det for mange er allernemmest at slappe af i eget hjem, der hvor nervesystemet er trygt. Dette ser jeg både i forbindelse med kropsbehandlinger og fødselsforberedelse, hvor vi indimellem taler om personlige ting.
En af fordelene ved fx en hjemmebehandling, er at du ikke skal ud af døren og forholde dig til omverdenen, men roligt kan blive liggende i din sofa eller seng og hvile.