Efterfødsels
samtale

En efterfødselssamtale til dig, som har født. Du er velkommen, uanset hvornår du har født.

En tryg samtale

En efterfødselssamtale giver dig mulighed for at forstå dit fødselsforløb, sætte ord på dine tanker, følelser og undersøge de spørgsmål eller den tvivl, du måtte sidde tilbage med.

Jeg tilbyder et trygt og fordomsfrit rum, hvor der er plads til din oplevelse, præcis som du husker og mærker den – uden at blive vurderet eller dømt.

Vi tager os god tid til at tale din fødsel igennem og undersøge, hvordan du oplevede den, hvad der fylder hos dig, og hvordan du har det med fødslen i dag.

En fødsel er en dyb transformation. Den sætter fysiske spor i kroppen og bevæger os mentalt og følelsesmæssigt.

På mange måder bliver fødslen en del af os – en oplevelse, vi bærer med os videre gennem livet.

Pris

Efterfødselssamtale i eget hjem | 90 min.

1100 kr.

Aflysningspolitik: Ønsker du at aflyse din session, skal dette ske senest 24 timer før. Ved senere aflysning opkræves 50% af sessionens fulde pris.